Jyske Bank

Som medarbejder i Jyske Bank er du en del af en bank, som ikke helt ligner andre banker. Vi tænker anderledes og vægter kreativitet højt. Og vi gør en forskel – også for vores medarbejdere.

Værdibaseret adfærd og ledelse

Vores værdier er vores fundament. Værdierne er en række retningslinjer, som binder os sammen og styrer vores handlinger i alt det, vi gør, både over for hinanden og over for andre.

Derfor er vores ledelse værdibaseret. Det betyder, at lederen uddelegerer beslutningskraft til den enkelte medarbejder, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.

Vi tror på, at den enkelte medarbejder både kan og vil tage ansvar for at løse egne opgaver. Du får derfor lov til at tænke anderledes og være kreativ, og du får ansvar og beføjelser svarende til din rolle og dine kompetencer.

Jonas Friis Vesterby

I Jyske Bank kommer man hurtigt til at indgå på lige fod med alle andre. Der er selvfølgelig stor forskel på, hvor meget erfaring hver medarbejder har, men man mødes med samme respekt, selvom man er nyuddannet.

Jonas Friis Vesterby

Økonom i Jyske Bank


Fagligt udfordrende arbejdsplads

Kompetence, tillid og engagement er nøgleord hos os. Det betyder, at vi stoler på vores medarbejdere og giver dem stor handlefrihed.

Har du evnerne, vil du hurtigt få ansvar og udfordringer, så du kan udvikle dig.

Vi ønsker at give vores medarbejdere mulighed for udvikling både fagligt, personligt og ledelsesmæssigt, som gør dem til efterspurgt arbejdskraft.

Dine behov og karriereambitioner er derfor et naturligt led i den løbende dialog mellem dig og din leder, og vi hjælper dig godt på vej til at udleve dine ambitioner med karrieresamtaler og læringstilbud – uanset om du vil være leder, projektleder, specialist eller bare vil være dygtigere.

Dine fordele som medarbejder

Godt arbejde kræver gode arbejdsforhold. I Jyske Bank ønsker vi, at vores medarbejdere arbejder under de vilkår, de fortjener. Det indebærer basisvilkår som gode løn- og arbejdsforhold, men også ekstra goder som sundhedsforsikring, tandforsikring, frugtordning, mulighed for leje af feriehuse m.m.

Hvis man gerne vil lære meget og udfordres, så er der rig mulighed i Jyske Bank, for her er et højt fagligt miljø. Samtidig er her et plant ledermiljø – man er på samme niveau, uanset om man er leder eller nyansat.

Lasse Schmidt Linnet

Forretningskonsulent, Jyske Bank

Kort og godt om Jyske Bank

Hvad laver vi?

  • Bankvirksomhed i Danmark: Finansielle løsninger til private virksomheder i Danmark.
  • Bankvirksomhed i udlandet: Erhvervsafdeling i Hamborg samt private banking-afdeling for international kunder i København og Hamborg.
  • Realkreditvirksomhed i Danmark (Jyske Realkredit)
  • Øvrige aktiviteter: Objektfinansiering (Jyske Finans)
  • En fond: Jyske Banks Almennyttige Fond
  • IT-samarbejde: Bankdata og JN Data

Hvor store er vi?

  • Tredjestørste pengeinstitut på det danske marked, næststørste danske pengeinstitut (SIFI-bank siden 2014)
  • 3.508 heltidsmedarbejdere (ultimo 1. kvartal 2020)
  • Ca. 171.000 aktionærer (maj 2020)
  • Jyske Bank har et landsdækkende afdelingsnet med 98 danske afdelinger (ultimo 1. kvartal 2020) og tilbyder derudover rådgivning via telefon og online medier. Dertil kommer en række selvbetjeningsløsninger.
  • Aktionærernes egenkapital på ca. 31,2 mia. kr. (ultimo 1. kvartal 2020)

Vil du være med på holdet?

Hvis du ikke kan finde dit drømmejob blandt de opslåede stillinger, så fat tasterne og send os en uopfordret ansøgning. Skriv til os, hvad dit drømmejob er, og hvorfor du vil passe godt ind i Jyske Bank-koncernen. Så er det måske dig, vi ringer til, næste gang vi mangler en medarbejder med dine kvaliteter.