Ege Carpets A/S
Velkommen til en verden af nye design
”Man kan ikke være andet end stolt over at arbejde hos Ege. Vores tæpper skiller sig ud fra de andre – kvalitet, bæredygtighed og design er i særklasse. Men det bedste af det hele er familiefølelsen. Man hører det alle steder – det er bare et godt sted at være.”- Lis, HR
International og miljøbevidst vækstvirksomhed
Ege Carpets er en af Europas førende virksomheder, når det handler om at designe, udvikle og producere unikke gulvtæpper af høj kvalitet med miljøet i højsædet.
Vores tæpper er ikke kun praktiske – vi laver specialdesignede løsninger, der hjælper virksomheder med at få et visuelt udtryk, der matcher deres professionalisme og stil.
Vi producerer kvalitets- og designtæpper til hele verden via vores 4 produktionsselskaber i Danmark, 1 i Litauen samt vores salgskontorer i Danmark, Tyskland, England, Frankrig, Dubai, Singapore, USA og de skandinaviske lande.
På verdensplan er vi 600 ansatte, hvoraf 1/3 er ansat ved Ege Carpets i Herning, der også rummer hovedkontoret i koncernen.
- Michael har haft 25 års jubilæum i Ege. Han startede som økonomielev og er i dag landechef i Dubai.
Gode karrieremuligheder for elever og de mere garvede
Uanset om du er helt friskvævet, eller om du er gået lidt til, er der gode muligheder for at sætte fart i din karriere hos Ege.
Når du starter, får du et individuelt introforløb, der passer til din stilling. Sammen med en fastansat bliver du sat godt ind i tingene og får en solid oplæring.
Vi ansætter et højt antal elever hvert år. Det er en dyd for os at være med til at lægge fundamentet for din videre karriere. Der er et godt ”unge-netværk” både på og uden for arbejdspladsen – det er en kultur, vi er stolte af – og den virker – for hvert år fastansætter vi en stor del af vores elever.
- Emil, Handelselev
Vi behandler hinanden ordentligt
Hos os er det medarbejderne, der skaber værdi og får tingene til at ske. Vi ønsker, at Ege Carpets skal være en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne trives.
Vores værdiord er kvalitet, respekt og design – og ordentlighed kommer igen i alle 3 ord. Ordentlig kvalitet i produkter og service samt respekt for mennesker og miljø.
Ordentlighed og respekt går også igen, når vi taler arbejdsmiljø. Derfor er vi også stolte af at have skabt et miljø, hvor alle kan tale med alle, og hvor vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne. Strukturen er flad, og humøret har altid været højt.
- Dorthe, 48 år, laboratorietekniker
Vil du være en del af Ege-familien?
Så tag et kig på hjemmesiden, og se om vi har nogle ledige stillinger, der passer dig.