DANISH CROWN A/S

I Danish Crown forbedrer vi hele tiden vores indsats – fra jord til bord – så mennesker verden over trygt kan nyde et velsmagende måltid. Vi har rødder tilbage til 1887 og den danske andelsbevægelse, så ansvaret over for samfundet, medarbejderne og vores ejere, landmændene, er noget, der går i arv.

At være globalt førende inden for bæredygtig kødproduktion forpligter. Ikke kun til hver dag at levere varen, men også til konstant at udforske nye muligheder. Vi har fortsat lang vej at gå og mange udfordringer forude. Men vi er fast besluttet på at finde bedre måder at producere fødevarer på – i respekt for dyr, mennesker og miljø. På vejen mod målet er vi klar til at udfordre både os selv, branchen og kunderne.

Vi lover at gå forrest, men kan ikke fuldføre rejsen alene. Kun i fællesskab kan vi gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig og grundlæggende ændre vores forhold til mad og måden, den produceres på.

Det betyder, at inden udgangen af 2019 vil 90 pct. af de grise, der leveres til Danish Crown, stamme fra en bæredygtighedscertificeret gård, og vi vil have reduceret vores klimaaftryk med 50 pct. i 2030.

 

Kilde: Danish Crowns hjemmeside, 27.05.2020, https://www.danishcrown.com/da-dk/om-os/hvem-er-vi/