Når du går til jobsamtale eller lønsamtale, har du sikkert en idé om, hvad du vil opnå i lønningsposen. Det er dog ikke altid, du får alt det, du ønsker.
Rekrutteringsdirektør Thomas Dahlgaard har solid erfaring med, hvad kandidater bringer til forhandlingsbordet, når de ikke opnår deres mål inden for løn. Han startede i HR-branchen i år 2000 og har forhandlet løn mere end 250 gange. Her deler han tips og viden, du kan blive inspireret af, hvis du ikke får, hvad du vil til din næste lønforhandling.
Thomas har oftest været med til at forhandle:
- Frihed/færre arbejdstimer: Mere betalt ferie. Eller færre timer per uge – i stedet for 37 timer om ugen, kan man aftale 35 timer. På en måned bliver det en ekstra fridag.
- Kurser/uddannelse: Betalte kurser eller videreuddannelse, som kan tages i arbejdstiden.
- Genforhandling af løn allerede efter 6 måneder.
- Mobiltelefon/bredbånd: Betalt bredbånd eller mobiltelefon, hvis det ikke er standard i virksomheden.
- Bilordning: En betalt firmabil eller bil i en højere klasse end normalt inden for lønrammen.
- Bonus eller anden præstationsafhængig aflønning.
- Flere kroner på pensionsordningen.
Andre hensyn påvirker lønsætningen
Thomas Dahlgaard bemærker, at ledere kan være låst af interne hensyn, så han eller hun ikke kan give den løn, som kandidaten ønsker:
”Et af dem kan være, at andre i afdelingen med tilsvarende erfaring og uddannelse får eksempelvis 29.000 kroner om måneden. Lederen ved, at medarbejderne taler sammen om lønnen, og derfor kan det være svært at give for eksempel 35.000 kroner om måneden til den nye medarbejder, for det vil skabe splid.”
Desuden kan det være sværere at forhandle løn i større koncerner, hvis den eksempelvis er udenlandsk ejet.
”Det kan være svært at afvige lokalt, når der er udstukket centrale retningslinjer. Så hvis en lønstigning skal forhandles med en HR-chef, der sidder i for eksempel USA, så bliver det hele meget besværligt,” siger Thomas.
”Det kan trække rekrutteringen i langdrag, og mange virksomheder vil lukke rekrutteringerne hurtigt, fordi den ansættende leder mangler en medarbejder. Omvendt vil man helst ansætte den rigtige medarbejder,” siger han.
Spar tid: Meld ud
Thomas mener, at det kan være tidsbesparende for begge parter, hvis man tidligt i processen afklarer, om der er mulighed for et lønmæssigt match. Han gør det selv tidligt i processen:
”Hvis vi ikke kan mødes omkring lønrammen, så spilder vi jo hinandens tid. Så jeg tjekker lønforventningerne allerede i telefonscreeningen eller til første samtale. Det er ikke sådan, at vi forhandler løn der, men hvis vi er urealistisk langt fra hinanden, er der ingen grund til at bruge mere af hinandens tid. Det er omvendt også helt OK med mig, hvis kandidaten selv spørger ind til lønniveauet. Og så plejer jeg at vende den om og spørge: ’Hvad forventer du?’,” siger Thomas.
’Urealistisk langt’ for Thomas Dahlgaard kan for eksempel være 10.000-20.000 kroner fra den tiltænkte lønramme. Han understreger samtidig, at det er relativt i forhold til lønrammen. Mange virksomheder arbejder med et lønspænd i rekrutteringen – for eksempel 25.000-28.000 – til den nyansattes løn afhængigt af kandidatens erfaring og kompetencer.
”Hvis jeg oplever, at man er tæt på hinanden rent lønmæssigt, men ikke kan blive helt enige, så er det, vi taler andre goder end bare løn,” afslutter Thomas.
Hvis du vil se, hvad andre med din uddannelse, anciennitet og erfaring får i løn, kan du prøve Jobindex' "Tjek din løn" her.
